Nyheder
Hvad er obligatorisk vedligeholdelse?
På Østre kirkegård og Næstved Gl. kirkegård, har vi flere gravpladser som er udlagt i græsarealer eller hvor en del af gravpladsarealet er græs. Det gælder bl.a. vores anonyme fællesgrave, gravpladsarealerne med mindeplade nedlagt i græs, samt mange af vores kistegravpladser.
For at sikre en ensartet pleje af disse græsarealer, forestås plejen af kirkegårdens personale. Når kirkegårdens personale forestår en ydelse på et gravsted, skal kirkegården opkræve en betaling for denne ydelse.
Derfor gælder, at for de gravpladser som er beliggende i græsarealer – hvad enten det er urne eller kistegravpladser – skal gravstedsejer betale et beløb, for at kirkegårdens personale plejer græsarealerne. Dette beløb er obligatorisk at betale, og skal betales for hele fredningsperioden og de efterfølgende fornyelsesperioder. Deraf navnet obligatorisk vedligeholdelse. Læs mere om ydelsen her.
Angreb af Buksbomhalvmøl i 2025 og 2026
Udgåede buksbom fjernes fra alle gravsteder.
Har du spørgsmål om nye planter, er du meget velkommen til at kontakte kirkegården.
Efterplantning er uden beregning ved legataftaler. Ved årlige plejeaftaler eller gravsteder uden aftale udføres efterplantning mod betaling.
Buksbomhalvmøl, Foto: Didier Descouens, CC BY-SA 3.0 via Wikimedia Commons